Sikkerhed og indretning

Sikkerheden er vigtig ved indretning af din bolig, derfor vil husets sikkerhedsrepræsentant løbende gennemgå boligerne.

l boligen findes en El-seng med hæve-sænke funktioner og mulighed for elevation af hovedgærde og fodenden. Er der behov for forflytning med lift er der loftlifte i alle boliger.

Er der behov for pleje ved sengen, tilbydes et sengebord.

Der er plads i boligen til både et sofaarrangement og et lille spisebord.

Er beboeren afhængig af kørestol, anbefales det at der sikres god afstand mellem møbler.

Løse tæpper er ikke hensigtsmæssige, da de udgør en risiko for fald. Det anbefales, hvis der ønskes tæpper at de ligger under sofabord/sofa og ikke på gangarealer.

For medarbejdernes sikkerhed og for et godt arbejdsmiljø for medarbejderne, vil en sikkerhedsrepræsentant gennemgå lejligheden efter indflytning. Såfremt der er møbler/tæpper der gør arbejdsforholdende problematisk, vil beboer/pårørende blive kontaktet med henblik på en løsning.

Plejehjemmet Strandhøj

Gylfesvej 17 c

3060 Espergærde

Mail: strandhoej@helsingor.dk

Tlf.: 49 28 13 00